Et musikalsk møde mellem børn og forældre

 

baby. PR-foto

Sutter og salmesang holder pause til 2025. Der er endnu ikke fastsat en dato for opstarten af nye hold. 


Sutter og salmesang giver mulighed for en helt særlig kontakt mellem barnet og barnets forældre. Til levende musik på flyglet og under ledelse af en sanger og rytmikunderviser får børnene mulighed for at opleve salmerne gennem sanserne: ved at se, føle, lytte og bevæge sig. Vi synger, danser og vugger salmernes stemning ind i barnet. Kirkens smukke rum medvirker til at skabe en helt særlig oplevelse for både børn og voksne. Vi glæder os til at møde dig og dit barn.

Sutter og salmesang foregår i kirken på torsdage kl. 10.00-11.00. Der afsluttes med hygge, te og kaffe for forældre / bedsteforældre og det er gratis at deltage. Alle er velkomne.  

Sutter og salmesang: Sutter og salmesang er for spædbørn fra 0 til ca. 1 år med en forælder eller bedsteforælder. Underviser: musikpædagog  Victoria Omberg.
I efterårs-, vinter- og påskeferien er der ikke Sutter og salmesang.

Lidt om underviseren: Sangpædagog Victoria Omberg har en bachelor i musikvidenskab fra KU, sangeruddannelsen fra Kirkemusikskolen i Roskilde, skuespilleruddannelse fra blandt andet AFUK og Holberg Teaterskole, samt en pædagoguddannelse. Victoria er optaget af at formidle ord og musik gennem bevægelse, sang, klang og berøring. At skabe et rum med ro og nærvær, men også for latter og glad leg. 

 

Se videoen fra Sutter og salmesang 

 

 

Hilsen fra babysalmesang

Kære babysalmere.

Ih,  hvor vi savner jer! Vi håber sådan at vi snart kan ses igen.

Vi har lavet endnu en lille hilsen til jer, som vi håber bringer glæde hos både børn og voksne.

Kærlig hilsen Eva-Louise og Bo

Fastelavnshilsen til babysalmesang

Kære babysalmere.

Vi håber at I har det godt.

Her får I en lille fastelavnshilsen, og så håber vi at vi snart kan ses igen og synge sammen.

Kh Eva-Louise og Bo

Børn og familier