Samtaler om sorg og savn

Samtaler om sorg og savn - for dig der har mistet

Strand billede

 

Det er svært at miste, og nogle har brug for at tale med andre om det. Samtalerne er for alle, der har mistet en af deres nærmeste. Man kan tale om noget af det, man selv har erfaret og tænker, og man bestemmer selv, hvor lidt eller meget,
man vil sige. Deltagerne forpligter sig til ikke at fortælle noget af det, der siges, videre.

Samtaler om sorg og savn er et sammenhængende forløb i grupper, og samtlige præster i Rudersdal Provsti står bag initiativet. Ved hver gruppe er der to præster fra to forskellige sogne i provstiet.

Der vil være nye grupper forår og efterår. Hold øje med kirkernes hjemmesider,  vedrørende tilmelding. 
Ligeledes vil der ligge foldere fremme i kirkernes våbenhuse.

Sorg og Savn, efterår 2024. Læs folderen, her

 

Har du brug for at tale med en præst alene, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Jannik Theilgaard eller sognepræst Signe Ahlburg.  
kontakt, HER