Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Et musikalsk møde mellem børn og forældre

 


Sutter og salmesang giver mulighed for en helt særlig kontakt mellem barnet og barnets forældre. Til levende musik på flyglet og under ledelse af en sanger og rytmikunderviser får børnene mulighed for at opleve salmerne gennem sanserne: ved at se, føle, lytte og bevæge sig. Vi synger, danser og vugger salmernes stemning ind i barnet. Kirkens smukke rum medvirker til at skabe en helt særlig oplevelse for både børn og voksne. Vi glæder os til at møde dig og dit barn.
Ved sangpædagog Eva-Louise Rønnevig og organist Elena Koukhar.
Babysalmesang foregår i kirken på tirsdage kl. 10.00-10.45.

Sutter og salmesang
For de helt små tilbyder vi babysalmesang tirsdage kl. 10.00-10.45.  Sutter og salmesang er for spædbørn fra 0 til ca. 1 år med en forælder eller bedsteforælder. Underviser: musikpædagog Eva-Louise Rønnevig og organist: Elena Koukhar.
I efterårs-, vinter- og påskeferien er der ikke babysalmesang. Tilmelding under fanen 'Sutter og salmesang'.

Forårssæsonen slutter 23. maj 

Du er velkommen til at kigge forbi følgende dage i april og maj - uden at være tilmeldt: 
28. april, 9., 16. og 23. maj - alle dage kl. 10.00.
Der afsluttes med hygge, te og kaffe for forældrene og det er gratis at deltage. Alle er velkomne.  

For tilmelding via tilmeldingsformular, klik her 

Se videoen fra Sutter og salmesang 

Hilsen fra babysalmesang

 

 

Kære babysalmere.

Ih,  hvor vi savner jer! Vi håber sådan at vi snart kan ses igen.

Vi har lavet endnu en lille hilsen til jer, som vi håber bringer glæde hos både børn og voksne.

Kærlig hilsen Eva-Louise og Bo

Fastelavnshilsen til babysalmesang

 

 

 

Kære babysalmere.

Vi håber at I har det godt.

Her får I en lille fastelavnshilsen, og så håber vi at vi snart kan ses igen og synge sammen.

Kh Eva-Louise og Bo

Børn og familier

Der er ingen begivenheder.