12/05/2025 0 Kommentarer
Rudersdals sommerkoncert
Rudersdals sommerkoncert

Denne koncert er af den slags musik, der virkelig kan slå benene væk under en. Rudersdal Sommerkoncerter og Rudersdal Kammersolister markerer 50-året for Dmitri Shostakovich’ død med hans store klaverkvintet. Derudover er det muligt at høre en kvintet af hans elev, Boris Tishchenko, der var mand for at sige Sovjetstyret imod og skrev ligeså intenst og gribende som sin lærermester. Endelig præsenteres to uropførelser af årets festivalkomponister, den kun 28-årige danske Frederik Zeuthen samt Elena Firsova, en sovjetiskfødt brite med en verdensomspændende karriere. Rudersdal Kammersolister er sommerkoncerternes festivalensemble, men optræder også i andre sammenhænge. I år har de turneret i USA og Canada, og denne sommer udkommer deres anden cd-indspilning.
Billetter via Ticketmaster eller ved indgangen.
Kommentarer