Organiske former

Sølvsmed Claus Bjerring er kunstneren bag altersølvet. Som gentagelse af kirkens arkitektur har kalken seks hældetude. Kalken åbner sig organisk ud mod menigheden og verden som en blomst. De samme figurer, som kalken er opbygget af, findes i oblatæsken, men her lukker de sig sammen og beskytter det, der opbevares i æsken. De kan ses som en og samme blomst, der åbner og lukker sig afhængig af opgaven. Særkalkene er ligeledes sekskantede.

Sølvsmed Claus Bjerring. Foto: Dan Møller

Dåbskanden som er udført i sølv med indlagt kobber er ligeledes skabt af sølvsmed Claus Bjerring.

Dåbskanden af sølvsmed Claus Bjerring. Foto: Dan Møller

Dåbsfadet er sølvsmed Jørgen Dahlerup mester for og døbefondens fod er også skabt af sølvsmed Claus Bjerring.
Fotos: Dan Møller

Se Gl. Holte Kirke

Det er muligt at komme på besøg i Gl. Holte Kirke. Henvendelse til kirkens kontor på tlf. 4589 2231 eller kirketjener på tlf. 2330 1975.