Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Mad & Meninger

FEB
09

Mad & Meninger


Onsdag d. 9. februar 2022, Kl. 18:30 til kl. 21:00
Charlotte Weitze
80 kr.
Mad & Meninger

Den velanmeldte roman Rosarium udkom i foråret 2021 til stor opmærksomhed og er allerede solgt til flere lande, og desuden nomineret til DR romanpris 2022. Det er en vildtvoksende slægtsroman om mennesker, planter og det, der er midtimellem. En ung pige slår rod i skoven, der er et kloster fuld af nonner, som lever af sollys og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Rosarium strækker sig fra slutningen af det 19. århundrede, til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Det er en fortælling om at bære kimen til en livsform, hvor mennesker og natur indgår i en mere organisk sammenhæng. Charlotte Weitze fortæller om, hvordan man skriver en roman med en plante som hovedpersonen. Hun fortæller om sin omfattende research i planteriget, rejsen til polsk-russisk urskov Bialowieza, samt til den nye skov omkring atomkraftværket Tjernobyl. Charlotte Weitze fortæller om, hvorfor opmærksomheden på planter er vigtig, hvis vi vil redde planeten og lægger op til debat om, hvorvidt litteraturen kan være med til at ændre verden. Charlotte Weitze er født i 1974 har siden debuten i 1996 holdt en lang række foredrag med udgangspunkt i sit prisbelønnede og anmelderroste forfatterskab. 
Billetter kan købes på kirkekontoret med kontanter eller MobilePay fra den 1. januar og indtil mandag den 7. februar kl. 12.00.