Rundtur i kirken

Skal du til gudstjeneste? Så går du ind gennem hoveddøren og lige frem. Nu er du i kirkerummet og kan se annekssalen til venstre. Til højre, over dit hoved, ser du det smukke orgel på pulpituret (balkonen).

Midt for er alteret, Hein Heinsens gyldne alter. Du kan læse om alteret her. På væggen bag alteret ses en dekoration som tunger af ild, Pinseunderet i moderne relief.

Har du ærinde på kirkekontoret? Det findes lige til højre, når du kommer ind i våbenhuset (forgangen). Det bliver straks værre, hvis du skal have fat på præsten eller sognemedhjælperen. Så går du til venstre og følger derefter ad gangen til højre. Her passerer du kirketjenerkontoret, sognemedhjælperens kontor og helt i bunden er præstens kontor.

Før du kommer til kontorerne finder du til venstre først konfirmandstuen, derefter et lille redskabsrum samt køkkenet og stil sidst ser du på venstre side "Stjernesalen". De ligger ud mod "Torvet" med en hyggelig sideplads. Herfra fører en trappe til kælderen, der indeholder garderobe, depot, kopirum og personalebad.

Søger du derimod kapellet, går til højre fra hoveddøren, rundt om hjørnet til den store dobbeltdør i kapellet.




Kohavevej 81 2950 Vedbæk       Tlf. 4589 2231       info@glholtekirke.dk       © Gl. Holte Kirke 2005