Dåb

Når man døbes, bliver man kristen og optages i den danske Folkekirke. Man kan blive døbt hele livet. Men mange vælger at lade deres barn døbe i forbindelse med navngivningen, inden barnet fylder 6 måneder. Større børn kan blive døbt efter samtaler med præsten.

Ved dåb henvender man sig til præsten eller kirkekontoret. En uge før dåben holdes en samtale med præsten om dåbens indhold og gudstjenestens forløb. Og så er der lejlighed til at stille alle mulige spørgsmål.

Præsten skal have en liste med navnene på 3 - 5 faddere, der skal være vidner på, at barnet er blevet døbt. De skal være døbt og forpligter sig til at sørge for at oplære barnet i den kristne tro, hvis forældrene dør, før det er blevet voksen. Ved dåben bæres barnet af en af forældrene eller fadderne.

Tilmelding til dåb skal ske senest 14 dage før dåben skal finde sted. Det er begrænset, hvor mange dåb der kan være til en højmesse - tilmeld jer derfor gerne i god tid.

Kirkekontoret skal bruge disse papirer:

· Forældrenes dåbs - eller navneattest
· Evt. vielsesattest
· Barnets fødselsattest (hvis barnet er født uden for sognet)

Efter dåben modtager forældrene en Fødsels-dåbsattest.



Kohavevej 81 2950 Vedbæk       Tlf. 4589 2231       info@glholtekirke.dk       © Gl. Holte Kirke 2005
Dåb og navngivning
Kirkeministeriets liste over godkendte navne

Læs meget mere om dåb på Folkekirken.dk.